Ravneringene

Ravneringene er en trilogi af den norske forfatter Siri Petersen. Hvis i er til fantasy, så er mit råd at i omgående for fingre i den og begynder at læse.

Den handler om en pige ved navn Hirka, der vokser op i et univers, i et land der hedder Ymslanda, et meget smukt land, der på mange måder minder om Skandinavien som den var i vikingetiden. Med få undtagelser, det er trods alt fantasy ikke en historisk beretning. En af de mest åbenlyse forskelle er at alle har haler, eller det vil sige, alle på nær Hirka. Ulven tog hendes da hun var helt lille, tror hun da. Først da hun er 14 fortæller hendes far hende sandheden. Han fandt hende da hun var helt lille, han lavede arret på hendes ryg, ikke ulven, og hun har aldrig haft nogen hale. Pludselig viser det sig at hun slet ikke er fra den verden, og alting vendes på hovedet. Hun må fra den ene dag til den anden flygte, fra dem der tror hun er kommet til deres verden for at gøre skade, og at hun er ond. Hun er helt alene mod hele verden, og til sidst begynder hun selv at tro på, hun virkelig er et monster som de siger. På trods af at alt hun nogensinde har villet er at helbrede folk og reparere det der er gået i stykker, og det er alt hun nogensinde har gjort.

Den er smukt skrevet, og ligner ikke nogen andre bøger i sin kategori, den er medrivende, og jeg havde svært ved at lægge den fra mig da jeg først var gået i gang. Plottet er gennemtænkt, og det holder hele vejen. Der er intet sted i nogen af bøgerne hvor du sidder tilbage med følelsen af at det du lige har læst, var totalt uden betydning for resten af bogen, eller at forfatteren har overset et eller andet åbenlyst. Den er nytænkende, og har samtidig stærke rødder i den nordiske mytologi. Og så sætter den også tanker om vores verden i gang, om vores samfund, måden vi er sammen på, og i det hele taget om den måde vi lever på. Men faktisk syntes jeg at den måde forfatteren har dedikeret de tre bøger siger alt.

Den er først og fremmest dedikeret til forfatterens familie, men også: Til dig. Du som altid læste bøger, ingen andre havde hørt om. Du, den sære bagerst i klassen. Du, som stadig klæder dig ud. Du, som aldrig rigtigt passede ind, og som ofte følte, at du var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Det her er din bog. 

Det var nok til at overbevise mig, men hvis du ikke er overbevist, så er bog nummer to dedikeret:

Til dig. Med kærlighed til jorden. Du som kæmper alene, fordi afgrunden mellem din drøm og vores virkelighed er alt for stor. Du, som vil efterlade verden i bedre stand, end den var, da du kom. Du, som altid har vist at vi var på vej i den forkerte retning. Det her er din bog.

Og bog nummer tre: Til dig. Du som har mistet. Du som er så fuld af ar, at du får kvalme, når alle kalder dig heldig. Du som tvivler på, at du nogensinde kan blive hel, fordi du er gået i alt for mange stykker. Du som tror du aldrig mere kan rejse dig. Det her er din bog. Men også: Til alle der skriver på deres første udgivelse.

Det er selvfølgelig op til dig selv om du vil læse dem, og hvis du ikke føler at noget af dette overbeviser dig så er det fint nok, jeg siger bare, at selvom du måske ikke tror du bliver fanget af dem, og selvom du normalt ikke er til fantasy, så er det jo muligt at blive overrasket.