top of page
Søg
  • Forfatters billedeRedaktionen

Fodbold på Ærø

Fodbold. Det er jo en mærkelig størrelse. Eller hvad? Det er jo bare en sport. Det er også en ting, der kan foregå på rigtig mange forskellige måder: Professionelt, uprofessionelt, for sjov, for alvor, i skolegården og så til træning. Her om vinteren er der træning indendørs. Simpelt hen fordi det er for koldt udenfor. Og om sommeren er det lige omvendt: Alt for varmt inde i Ærøhallen. Mange foretrækker også at spille udenfor frem for indenfor. Men det er bare smag og behag. I hallen er der mange, der træner. Piger så vel som drenge, dog flere drenge. Et enkelt pigehold faktisk, og så fra helt små drenge til mænd på oldboysholdet. Der er selvfølgelig kampe indendørs. Såkaldte stævner. Det kræver indendørssko, og det er lidt mere teknisk end udendørs. Der er god stemning til sådanne stævner. Folk råber, hepper og spiller den bedste fodbold, de har lært. Det er skam en god opfindelse. 

Til drengestævner foregår det en smule voldsommere på banen end til pigestævner. Noget med en takling der ligner en salto, som måske skulle have været udført til gymnastiktræning. Men piger kan skam også finde ud af at skubbe! Hvis det bliver for voldsomt, må dommeren jo bare sende én ud. Det varer heldigvis ikke så længe, for kampene er dog ikke timer lange. Så må man bare op på hesten igen og spille lige så godt som før. For til stævner er det så smart, at der spilles mange kampe! Man skal finde en vinder, blandt alle der er mødt op, og det kan kun lade sig gøre, hvis hvert hold spiller mod hinanden. Hvis man er heldig at være mange, er der flere puljer, og så skal de forskellige puljevindere spille mod hinanden. Det bliver hurtigt lidt indviklet, men det sjovt at spille stævner!

Så er der selvfølgelig også færgeturen (medmindre det er på hjemmebane selvfølgelig). Det kan godt være anstrengende. Nogle gange vil man gerne bare hjem efter en kamp eller et stævne. Og man orker ikke lige at stå og vente på færgen. Og så ombord. Og så sidde der og vente i en hel time og et kvarter. Men det er alligevel det hyggeligste ved at være af sted. Sidde sammen med sit hold på turen derover, mens man planlægger at tæve de andre. Man skal måske bruge den første halvdel af turen til at vågne, hvis det er en tidlig færge, men det går nu nok. Og på færgeturen hjem evaluere på taktikken. Om hvorvidt noget skulle ændres, så nederlaget kunne blive mindre omfangsrigt næste gang, eller om den virkede perfekt, hvilket den jo selvfølgelig gør tit. Lige meget om man vinder eller taber, plejer det at være hyggeligt. Så findes der også de gammeldags kort, og de er slet ikke så værst endda! Man skal bare tage det hele som en del af oplevelsen!



7 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

MÃ¥nedens Challenge - Nu uden mobil

I denne måned er udfordringen at undvære sin mobil i en uge. Man slukker sin mobil, og så tænder man den en uge efter. Her på redaktionen gør vi det selvfølgelig også. Det er meget interessant, og hvi

Post: Blog2_Post
bottom of page