”Velkommen, alle sammen! Nogle sammenspils hold vil nu spille et par numre for jer. Tag endelig noget kaffe eller te, så I kan sidde og skramle med det, så I ikke kan høre de fejl, der måtte være. God fornøjelse!” Lyder det fra musikskoleleder Henrik Harder til cafékoncerten i klubben. Alt lys er slukket bortset fra nogle disko lys i loftet over bandene. Det normale lys vil dog blive tændt, når der kommer et kor bestående af voksne mennesker på scenen. “De skal jo også kunne se,” forklarer Henrik.
Det første sammenspils hold går på scenen. Eller en helt rigtig scene er det ikke. Men der hvor de fire klaverer, to trommer, bassen og mikrofonen står. Som man betragter som aftenens midtpunkt, scenen. Bandet går i gang. Alle sidder tryllebundne og stirrer på musikerne. Bassen lyder brummende i højtaleren. Og den fine sang. De spiller to numre, og næste hold kommer på.
Både gamle, nye, pop- og jazz-sange bliver spillet i løbet af aftenen. “We are the Champions”, “Blame It On The Boggie”, “Feeling Good”, “Master Blaster” og “Just the Two of Us”. Lidt til en hver smag, så alle er selvfølgelig velkomne til at komme og kigge på de spirende unge musikere.
Et af de sidste hold spiller jazz. Pianisternes hænder stryger over klaveret, så man næsten ikke kan følge med. Og det er stadig kun børn, der spiller.
Efter koret, der synger både salsa og sange af Birthe Kjær, slutter koncerten, og folk begynder at tøffe ud. Siger lige et par bemærkninger om aftenens optrædender til sidemanden, finder venner og bekendte for at sige på gensyn.
Det tynder ud i mængden, og man strømmer stille mod udgangen, som til rigtige store koncerter. Selvom det bare er lille Ærø, er der samme stemning som til gigantiske koncerter på de større øer i Danmark. Måske lidt mindre larmende og voldsomt. Men vi skal huske på, der også er folk, der foretrækker det stille.
